Direkte link til denne side: www.kulturborn.dk/børnekultur/musik

Print Print ikon

Svendborg er Musikkens By, og der er rigtig mange gode musiktilbud til børn og unge.

Børnekulturelt Netværk står bag Hit med skolekoret - en årlig koncert på Naturama med skolekor fra kommunen.

Svendborg Musikskole, Peder Most Garden, Slagtøjsakademiet, B&U Teatret, AOF og Produktionshøjskolen i Svendborg samt Oure Skolerne, Den Frie Lærerskole, Skårup Seminarium og Svendborg Gymnasium tilbyder musikundervisning på forskellige niveauer.

Svendborg Fritidsteater gør brug af levende musik i deres forestillinger, og flere skoler i kommunen har skolekor, børn kan synge i efter skoletid.

Svendborg Musikråd står bag skolekoncerter i kommunen og udsender hvert år et program 'Slå ørerne ud'.

Naturama, Svendborg Bibliotek og under Svendborg Festdage for Børn er der jævnligt koncerter for børn og børnefamilier.

For unge er der musikundervisning på Svendborg Ungdomsskole, der er foreningen Rytmisk Råstof med øvelokaler og spillestedet Harders i lokaler på Harmonien. Svendborg Ungdomsråd arrangerer workshops og koncerter for unge. Og i kommunens Ungdomsklubber er det muligt at modtage undervisning og få musikoplevelser.

Derudover er der lokale børnebands som Dyr i Drift  og Congorilla & Co. samt lokale skoler, efterskoler og mange foreninger i kommunen, som alle er med til at gøre stedet kendt for musikkens.